Sjove, platte, overraskende vittigheder om blondiner har været en del af den danske humor i mange, mange årtier. Hvorfor lige blondiner? Måske fordi der er så mange af os i Danmark, at det ikke rigtig kan støde nogen. I hvert fald elsker forfatteren af denne tekst blondinevittigheder, og er selv en blond kvinde.
10 Blondine jokes
- Den ene blondine til den anden:
– Har du hørt at benzinpriserne stiger?
– Det betyder ikke noget for mig, jeg tanker altid kun for 100 kroner. - En blondine går ind i en tv/radio butik og peger på et tv og siger: det der tv vil jeg have. Manden i butikken siger: beklager vi handler ikke med blondiner. Blondinen går hjem og tænker over det og kommer tilbage med en brun paryk og peger på det samme tv og siger: det der tv vil jeg have. manden i butikken siger: vi handler ikke med blondiner. Hun går hjem og tænker over det og kommer tilbage med en sort paryk og peger på det samme tv og siger: det der tv vil jeg have. Manden i butikken siger: vi handler ikke med blondiner. Blondinen river sin paryk af og siger: hvordan kan du se jeg er blondine? Manden siger: det kan jeg heller ikke, men den du peger på er en mikroovn.
- Blondinen til chefen: Jeg forstår ikke hvad der står i brevet?
Chefen: Det er fordi din hjerne sidder mellem benene.
Et par uger efter ringer blondinen for at melde sig syg.
Chefen spørger: Hvad fejler du?
Blondinen svarer: Hjerneblødning … - En blondine besøger sin mand i fængslet og på vejen ud siger hun vredt til fængselsbetjenten: I burde ikke tvinge min mand til at arbejde så hårdt, han er helt udmattet!
Fængselsbetjenten slår en hånlig latter op og svarer: Det er noget sludder. Din mand er doven og laver ikke andet end at ligge på sin briks og spise.
Blondinen ser måbende på betjenten og siger: Vrøvl! Han fortalte mig at han har gravet en tunnel i flere måneder. - Blondine: “Hvad står IDK for?”
Brunette: “I don’t know.”
Blondine: “OMG, ingen ved det!” - En mand og en blondine er ude og køre i en bil.
Da de skal dreje, spørger manden blondinen: virker blonklyset?
Blondine kigger ud af vinduet og svarer: Ja, nej, ja, nej, ja, nej … - Jordmoder til nybagt mor: Hjertelig tillykke med tvillingerne. Blondinen græder utrøsteligt og jordemoderen spørger: Hvorfor græder du når du lige har født 2 velskabte tvillinger ? Hertil svarer blondinen: Jo, fordi jeg ikke ved, hvem der er faderen til nr. 2.
- Blondinen kommer sur hjem fra jobcentret: De idioter tilbød mig et skånejob. Som om jeg gider arbejder i Sverige!
- To blondiner finder et spejl på et marked. Den ene tager spejlet op og kigger i det: Jeg synes jeg har set det før siger hun. Den anden tager spejlet og svarer: Selvfølgelig har du det skatter, det er jo mig.
- To blondiner forsøger at åbne en låst sportsbil med en bøjle, da den ene udbryder: Skynd dig! Det begynder snart at regne og kalechen er nede.
Flere vandede blondinejokes
En blondine på jagt efter et juletræ i skoven stopper efter flere timers søgen og siger:
– Nu gider jeg fandeme ikke mere!
Jeg tager sgu’ det næste træ, uanset om det er pyntet eller ej!
Den ene blondine til den anden: “Åh nej, det er jul på en fredag i år”
Den anden: “Åh Gud, bare det ikke er den 13”.
Blondine gåder
Hvorfor sprang blondinen over glas muren?
– Fordi hun ville se hvad der var på den anden side.
Hvordan forvirrer man en blondine?
– Man beder hende stave til ø.
Hvorfor var blondinen glad da hun havde fuldført puslespillet på seks måneder?
– Der stod 2-4 år på pakken.
Hvad er forskellen på en sok og en blondine?
– Man behøver ikke ligge og kramme sokken efter man er kommet i den.
Hvorfor lægger blondiner p-piller på vejen?
– De vil ikke have børn i trafikken.
Hvorfor laver blondiner ALDRIG en dobbeltportion af en
opskrift?
– Fordi ovnen ikke kan komme op på 400 grader.
Hvorfor står der 17 blondiner uden for et diskotek?
– Fordi der står man skal være 18 …
Hvad kalder man en død blondine i et klædeskab?
– Sidste års vinder af gemmelegen.
Hvorfor bliver blondiner så forvirrede når de skal på toilettet?
– De skal selv trække bukserne ned.
Hvorfor har blondiner vat i ørerne når de er i svømmehallen?
– Fordi de er bange for at blive hjernevasket.
Hvad er ligheden mellem en blondine og en motorvej?
– De bliver begge to slidt op af gummi.
Den ene blondine til den anden: Går dine planter ikke ud når du tager på ferie i to uger?
– Nej da, jeg låser´selvfølgelig døren.
Den der ler sidst, ler bedst:
En blondine kommer ind på et bankkontor i København og beder om at få et lån. Hun siger, at hun skal sydpå i Europa på forretningsrejse i to uger, og er nødt til at låne 5.000 kroner.
Bankmanden siger, at han behøver en form for sikkerhed for lånet. Blondinen giver ham da nøglerne til en splinterny Mercedes, som står parkeret på gaden udenfor banken. Dette fungerer fint og banken accepterer bilen som sikkerhed for lånet.
Bankmanden og de andre i banken får sig alle en god latter på blondinens bekostning, som bruger en Bil til 1.8 millioner som sikkerhed for et lån på 5.000 kroner.
Han kører så bilen ned i bankens garage og parkerer den der.
To uger senere kommer blondinen igen og betaler de 5.000 plus rente 31 kroner tilbage. Bankmanden siger til blondinen: “Vi er meget glade for at De ville låne hos os, men vi er alle en smule forvirret” Mens De var borte tjekkede vi Dem og opdagede, at De er multimillionær”. Det, som forvirrer os er, at De behøvede at låne 5.000 kroner?”
Blondinen svarer: “Hvor ellers i København kan jeg parkere min bil i to uger for 31 kroner?!”
En god blondinejoke har intet med hårfarven at gøre, men dækker derimod over en ret gammel kategori af vittigheder, som sigter til manglende intellektuel formåen. Vi har også et andet udtryk for dumme mennesker som blåøjede. Blå øjne og lyst hår følges ofte ad.
De fleste vil vide, at en god vits intet har med virkeligheden at gøre. Der er nok ikke mange lyshårede kvinder som vil tage blondinejoksene personligt, men man kan jo altid lige sende et kærligt blik til den blonde kvinde i selskabet, når man har fyret vitsen af.
En blondinejoke handler altid om at blondinen ikke forstår noget helt almindeligt forekommende, og består som regel af en lille ordudveksling med en overraskende (dum) pointe.