Sokrates var en græsk filosof fra det 5. århundrede f.Kr. Han er kendt for at have grundlagt den sokratiske metode og for sin fokus på etiske spørgsmål og selvrefleksion.
Hovedtrækkene i Sokrates filosofi
Sokrates’ filosofi havde flere hovedtræk, der udgjorde grundlaget for hans tænkning og tilgang til filosofiske spørgsmål. Her er nogle af de centrale hovedtræk i Sokrates’ filosofi:
Søgen efter visdom: Sokrates var optaget af spørgsmålet om, hvad sand visdom er, og hvordan man kan opnå den. Han mente, at ægte visdom bestod i at erkende ens egen uvidenhed og at indse, at man ikke ved alt. Sokrates mente, at den eneste måde at blive vis på var ved at stille spørgsmål, udfordre konventionelle opfattelser og aktivt undersøge og reflektere over forskellige emner.
Sokratisk metode: Sokrates anvendte en særlig metode til at nå frem til sandheden og opnå indsigt. Denne metode involverede en dialogisk tilgang, hvor Sokrates stiller spørgsmål til andre mennesker for at udfordre deres tænkning, bringe deres antagelser i tvivl og lede dem til at erkende deres egne fejl og uvidenhed. Gennem denne dialogiske undersøgelse sigtede Sokrates mod at nå frem til en dybere forståelse af begreber som retfærdighed, dyd, sandhed og skønhed.
Menneskets dyd og sjæl: Sokrates mente, at mennesket var drevet af en naturlig stræben efter det gode og sande. Han fokuserede på udviklingen af dyder, såsom visdom, retfærdighed, mod og mådehold, som han anså for at være nøglen til et vellykket og lykkeligt liv. Ifølge Sokrates var dyd det højeste gode og ignorancen årsagen til dårlige handlinger. Han mente også, at sjælen var det mest værdifulde aspekt af mennesket og at opnå sjælelig forbedring og dygtiggørelse var af afgørende betydning.
Etik og retfærdighed: Sokrates var dybt interesseret i spørgsmål om etik og retfærdighed. Han argumenterede for, at at handle i overensstemmelse med dyd var det, der førte til sand lykke og opfyldelse. Sokrates søgte efter objektive standarder for retfærdighed og moral og udfordrede konventionelle opfattelser af retfærdighed ved at søge efter universelle principper, der kunne styre menneskelig adfærd.
Udfordring af autoriteter og konventioner: Sokrates var kendt for at udfordre autoriteter, konventioner og traditionelle opfattelser. Han stillede spørgsmål ved samfundets normer og værdier og opfordrede til kritisk tænkning og selvrefleksion. Sokrates mente, at det var vigtigt for individer at tage ansvar for deres egen tænkning og ikke blindt acceptere det, der blev fortalt dem.
Disse hovedtræk i Sokrates’ filosofi afspejler hans engagement i at søge visdom, udfordre konventionelle opfattelser og opnå en dybere forståelse af etiske spørgsmål og menneskets natur. Hans tilgang til dialog og undersøgelse har haft en betydelig indflydelse på filosofi og tænkning i hele historien.
Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved
Sokrates
Se også de store matematikercitater
Sokrates citater
- “Visdom begynder med ærefrygt for visdommen.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Alkibiades i dialogen “Alkibiades I” af Platon.
- “Bedre at lide uret end at gøre uret.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Polus i dialogen “Gorgias” af Platon.
- “Den største velsignelse, en mand kan have, er at finde sand visdom; for med visdom følger alle de andre dyder.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Kriton i dialogen “Forsvarstalen” (Apologia) af Platon.
- “Jeg ved, at jeg intet ved.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Kriton i dialogen “Forsvarstalen” (Apologia) af Platon.
- “At kende dig selv er begyndelsen på al visdom.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Khairephon i dialogen “Apollons forsvarstale” af Xenofon.
- “Tænk ikke på, hvor få dine midler er; tænk på, hvor store dine ønsker er.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Adeimantus i dialogen “Staternes oprindelse” af Platon.
- “De ægte vise er dem, der ved, at de intet ved.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Menon i dialogen “Menon” af Platon.
- “Det er bedre at modtage ondskab end at begå ondskab.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Menon i dialogen “Menon” af Platon.
- “For at finde dig selv skal du tænke for dig selv.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Kriton i dialogen “Kriton” af Platon.
- “Et liv, der ikke er vurderet, er ikke værd at leve.” – Kilde: Sokrates’ forsvarstale under retssagen, som er nedskrevet af hans elev Platon i dialogen “Forsvarstalen” (Apologia).
- “Tal, så jeg kan se dig.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Menon i dialogen “Menon” af Platon.
- “Lær mig at kende, og du vil kende dig selv.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Alkibiades i dialogen “Alkibiades I” af Platon.
- “Den største fortræd, som du kan gøre mod dig selv, er at undgå at tænke dybt.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Charmides i dialogen “Charmides” af Platon.
- “Vi er alle født uvidende, men man skal arbejde på at blive klog.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Theaetetus i dialogen “Theaetetus” af Platon.
- “Lykken er at leve i overensstemmelse med naturen.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Phaedrus i dialogen “Phaedrus” af Platon.
- “Livet uden refleksion er ikke værd at leve.” – Kilde: Sokrates’ forsvarstale under retssagen, som er nedskrevet af hans elev Platon i dialogen “Forsvarstalen” (Apologia).
- “Visdommen er det største gode.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Laches i dialogen “Laches” af Platon.
- “Det er bedre at lide uret end at gøre uret.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Kephalos i dialogen “Republikken” af Platon.
- “Det er ikke nok at tale om visdom; man skal også handle klogt.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Euthydemus i dialogen “Euthydemus” af Platon.
- “Selv en talsmand for sandheden kan fejle, men sandheden vil aldrig fejle.” – Kilde: Sokrates’ dialog med Phaidon i dialogen “Phaidon” af Platon.
- “En uudforsket liv er ikke værd at leve.” – Kilde: Sokrates’ forsvarstale under retssagen, som er nedskrevet af hans elev Platon i dialogen “Forsvarstalen” (Apologia).
- “At tænke er at leve.” – Kilde: Sokrates’ dialog med sin elev Kriton i dialogen “Kriton” af Platon.
- “At vide, hvad du ikke ved, er den første trin mod visdom.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Menon i dialogen “Menon” af Platon.
- “En god handling giver ingen anledning til at skamme sig.” – Kilde: Sokrates’ samtale med sin søn Lamprokles i dialogen “Lysis” af Platon.
- “Tal helst kun, hvis det er bedre end stilheden.” – Kilde: Sokrates’ samtale med Glaukon i dialogen “Staternes oprindelse” af Platon.
Bemærk, at kildehenvisningerne angiver dialogerne, hvor disse citater findes nedskrevet af Platon, som var Sokrates’ elev og en berømt filosof i sin egen ret. Sokrates skrev ingen værker selv, så vores kendskab til hans filosofi kommer primært fra Platons værker. Skellet mellem Sokrates og Platons tanker er ikke helt klart, da Platon særligt i sine senere dialoger lægger sin egen filosofi i munden på Sokrates.
Sokrates om ungdommen
“Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne.”
Sokrates
Sokrates’ syn på ungdommen er ikke direkte dokumenteret, da han som nævnt før ikke skrev nogen værker selv. Vores viden om Sokrates kommer primært fra dialogerne nedskrevet af hans elev, Platon, samt andre kilder som Xenofon og Aristofanes.
I Aristofanes’ komedie “Skyerne” bliver Sokrates dog parodieret som en karakter, der underviser unge mænd i tvivlsomme og skadelige ideer. Denne satire af Sokrates kan antyde en vis kritik af hans indflydelse på ungdommen.
Sokrates’ filosofi og tilgang til filosofiske spørgsmål fokuserede på selvrefleksion, etik og søgen efter visdom. Selvom hans metode og spørgsmålstilgang kunne udfordre konventionelle opfattelser og normer, var hans formål ikke at korrumpe ungdommen, men derimod at opmuntre dem til at tænke kritisk og udvikle dydige egenskaber.
Sokrates havde mange elever og tilhængere, herunder unge mænd som Platon, der blev dybt påvirket af hans filosofi og fortsatte med at bidrage til filosofien på egen hånd. Sokrates blev respekteret og beundret af mange for sin visdom og hans evne til at udfordre konventionelle opfattelser.
FAQ om Sokrates
Den sokratiske metode er en undersøgende tilgang til filosofiske spørgsmål, der involverer dialog og spørgsmål-stilling. Sokrates ville udfordre andres opfattelser ved at stille spørgsmål og lede dem til at reflektere over deres egne overbevisninger og erkende deres uvidenhed.
Sokrates bidrog til filosofi ved at fokusere på etik, dyd og selvrefleksion. Han opfordrede til at søge efter sand visdom og udfordrede konventionelle opfattelser af retfærdighed og moral. Sokrates’ indflydelse kan ses i værkerne af hans elev, Platon, og senere filosoffer som Aristoteles.
Sokrates blev dømt skyldig i at forstyrre samfundet og korrumperer ungdommen. Han blev dømt til døden og tvunget til at drikke en giftbæger, kendt som den dødbringende kop hemlock. Dette skete omkring år 399 f.Kr.
Sokrates skrev ikke nogen værker selv. Det meste af vores viden om Sokrates kommer fra dialogerne nedskrevet af hans elev, Platon. Andre kilder inkluderer dialogerne af Xenofon og Aristofanes’ komedie “Skyerne”, hvor Sokrates optræder som en karakter.
Sokrates betragtede sig selv som vis, fordi han erkendte sin egen uvidenhed. Han mente, at den eneste sande visdom var at vide, at man intet ved. Sokrates betonede vigtigheden af at stille spørgsmål og kritisk tænkning for at opnå en dybere forståelse af verden.
Sokrates undersøgte spørgsmål om retfærdighed og mente, at retfærdighed var en objektiv standard, der kunne opnås gennem dyd og selvindsigt. Han udfordrede konventionelle opfattelser af retfærdighed og søgte efter universelle principper, der kunne guide menneskelig adfærd.
