Du får hele digtet i slutningen af denne artikel.
Hvad er “Germand Gladensvend”?
“Germand Gladensvend” er en af de mest kendte og velbevarede danske folkeviser fra middelalderen. Folkevisen fortæller en dramatisk historie om kærlighed, død og overnaturlige kræfter. Selvom selve visen er flere hundrede år gammel, rummer den stadig temaer, der er relevante og fascinerende den dag i dag.
Hos Citer.dk finder du ikke kun citater og jokes; vi bestræber os også på at give et indblik i forskellige kulturelle og historiske emner. Folkeviser som “Germand Gladensvend” er en vigtig del af vores fælles kulturarv, og derfor synes vi, det er relevant at inkludere dem på vores side. Vi har også et afsnit om filosoffer, der også behandler emner som etik og moral, ligesom man kan finde dem i folkeviserne.
Resumé af “Germand Gladensvend”
Visen handler om kongesønnen Germand Gladensvend, der skal giftes. Men før han kan finde lykken med sin udkårne, må han overvinde en række prøvelser og udfordringer. Historien begynder længe før hans fødsel, da hans forældre, kongen og dronningen, bliver standset på havet af en mystisk skabning, Gammen. Gammen kræver et offer for at lade dem passere, og dronningen lover ham sit ufødte barn.
Femten år senere skal Germand giftes, men Gammen dukker op for at gøre krav på ham. Germand kæmper mod Gammen, men bliver til sidst dræbt. Historien er fyldt med symbolik og allegorier, der kan tolkes på mange forskellige måder. Vi har også en side dedikeret til dyder, der ofte er i spil i fortællinger som disse.
Temaer i “Germand Gladensvend”
Folkevisen berører en række universelle temaer, som fortsat er relevante i dag:
- Skæbne vs. fri vilje: I hvor høj grad er Germands liv forudbestemt af dronningens løfte til Gammen?
- Kampen mellem godt og ondt: Germand repræsenterer det gode, mens Gammen symboliserer det onde.
- Kærlighed og ofring: Germands kærlighed til sin udkårne og hans ultimative offer for hende.
- Død og sorg: Visen beskriver tabet af en ung mand og den sorg, det medfører. Vi har også samlet en række sorg citater, der kan give trøst i svære tider.
Disse temaer gør “Germand Gladensvend” til mere end blot en gammel historie. De giver os mulighed for at reflektere over vores egne liv og værdier.
Analyse af “Germand Gladensvend”
Folkevisen kan analyseres på flere forskellige niveauer:
- Symbolsk analyse: Hvad symboliserer Gammen, havet og Germands våben?
- Psykologisk analyse: Hvordan påvirker dronningens handlinger Germands udvikling?
- Samfundsmæssig analyse: Hvilket billede giver visen af middelalderens samfund og normer?
Symbolsk analyse
Gammen symboliserer i visen den destruktive og ukontrollable kraft, der truer mennesket udefra. Den fremstår som et billede på det onde i verden, der hverken kan forudses eller bekæmpes med almindelig styrke eller ære. Gammen er et væsen, der forener elementer af det dyriske og det dæmoniske, og som repræsenterer de mørke kræfter i naturen og i menneskesindet. Når Germand sejler ud og møder Gammen, træder han ind i et rum uden menneskelige love og normer – her gælder kun voldens og undergangens logik. Derfor bliver Gammen et symbol på skæbnens blinde og uretfærdige magt, som selv den tapreste helt ikke kan undslippe.
Havet symboliserer overgangen mellem liv og død og markerer grænsen mellem hjem og det ukendte. Når Germand sendes af sted over bølgerne, træder han ind i en skæbne, han ikke selv har valgt. Havet opsluger ham og bliver derved både et billede på eventyret og på undergangen.
Germands våben repræsenterer hans manddom og hans ry som kriger. De er en del af hans identitet, men i sidste ende viser de sig magtesløse. Dermed peger visen på, at ære og tapperhed ikke kan redde mennesket, når skæbnen og forræderiet rammer.
Psykologisk analyse
Dronningens handlinger har afgørende betydning for Germands skæbne. Hun lokker ham med løfter og sender ham af sted under falske forudsætninger, hvilket gør hende til det manipulerende centrum i fortællingen. Germand går fra at være en sorgløs og tillidsfuld svend til et offer for bedrag. Han rummer ingen bevidst udvikling i moderne forstand, fordi visens tragiske pointe netop er, at han ikke erkender sin egen naive tro på retfærdighed, før det er for sent. På den måde afspejler visen et grundlæggende vilkår: den unge mand, der tror på idealerne, bliver knust af en kynisk og magtbegærlig omverden.
Samfundsmæssig analyse
Visen tegner et billede af et middelaldersamfund, hvor ære og ry har afgørende betydning. Germand fremstilles som den ædle helt, hvis sociale status og tapperhed definerer hans identitet. Samtidig rummer fortællingen en skildring af kvindelig magtudøvelse, idet dronningen med list og manipulation styrer mændenes handlinger, selvom hun formelt set ikke har direkte magt. Det patriarkalske hierarki viser sig skrøbeligt, fordi kvinden bag kulisserne kan trække i trådene og udnytte de sociale forventninger om loyalitet og tjeneste. Skæbnetroen, som gennemstrømmer folkevisen, understreger ideen om, at mennesket ikke kan undslippe sin lod i livet. Uretfærdigheden i Germands død bliver dermed ikke straffet eller hævnet, hvilket skaber et dystert billede af en verden, hvor ret og skæbne ikke nødvendigvis følges ad.
| Element | Mulig tolkning |
| Gammen | Skæbnen/det onde |
| Havet | Livets udfordringer |
| Germand | Helten/mennesket |
Germand Gladensvend og folkeviserne
Visen kan sammenlignes med “Elveskud”, hvor ridderen også bliver lokket væk fra sin trygge verden og møder sin undergang. I “Elveskud” sker det ved overnaturlige kræfter – elverpigen, som forfører ham – mens det i “Germand Gladensvend” er den menneskelige list og ondskab, der fører til tragedien. Begge viser kredser om overgangen fra ungdom og håb til død og skæbne, og i begge tilfælde spiller havet eller rejsen en afgørende rolle som symbol på grænsen mellem liv og død.
Der er også klare paralleller til “Hr. Oluf han rider”, hvor helten lokkes ind i en skæbnesvanger situation, som ikke står til at ændre. På den måde er “Germand Gladensvend” en del af den fortælletradition, hvor skæbnetro og uafvendelig undergang er gennemgående temaer.
Man kan også sammenligne visen med ridderromaner som “Tristan og Isolde”, hvor kærlighed, intriger og social ære flettes sammen, og hvor individets følelser konstant kolliderer med samfundets normer og magtspil. Modsat de mere idealiserede ridderromaner viser “Germand Gladensvend” dog en barsk realisme: her er der ingen forløsning gennem kærligheden, men alene undergangen som resultat af bedrag.
I et kulturhistorisk lys afspejler visen den middelalderlige forestilling om, at mennesket, selv den stærkeste og mest ædle, er underlagt skæbnens eller Guds vilje. Denne grundstemning genfindes i utallige folkeviser og bidrager til deres varige fascinationskraft.
Germand Gladensvend resume: Hvorfor er folkevisen vigtig?
Folkevisen “Germand Gladensvend” er vigtig af flere årsager:
- Kulturarv: Den er en del af vores fælles kulturarv og giver os et indblik i fortidens tanker og værdier.
- Historiefortælling: Den er et eksempel på den mundtlige tradition og den måde, historier blev fortalt før skriftsproget blev udbredt.
- Inspiration: Den kan inspirere os til at reflektere over vores egne liv og de udfordringer, vi står overfor.
Hos Citer.dk tror vi på, at viden om vores fortid kan berige vores nutid. Derfor er vi glade for at kunne dele denne spændende folkevise med vores brugere. Vi har også et afsnit med jokes, der kan give et smil på læben efter en dyb refleksion.
Centrale karakterer i Germand Gladensvend
| Karakter | Beskrivelse |
| Germand | Kongesøn |
| Gammen | Ond skabning |
| Dronningen | Germands mor |
Germand Gladensvend i dag
Selvom “Germand Gladensvend” er en gammel vise, lever den stadig videre i dag. Den bliver studeret i skoler og universiteter, og den er blevet genfortalt og fortolket i forskellige medier, såsom teater og musik. Den tidløse historie og de universelle temaer gør, at den fortsat kan fange og berøre os.
Vi håber, at denne introduktion til “Germand Gladensvend” har vakt din interesse. Dyk ned i visen, udforsk dens temaer og symbolik, og del dine tanker med os. Hos Citer.dk er vi altid åbne for nye perspektiver og fortolkninger.
Temaer i Germand Gladensvend
| Tema | Beskrivelse |
| Skæbne | Er Germand dømt? |
| Godt vs. Ondt | Kampen mellem kræfter |
| Kærlighed | Germands motivation |
FAQ om Germand Gladensvend
Hvad handler Germand Gladensvend om?
Germand Gladensvend er en dansk folkevise, der fortæller historien om en kongesøn, der er lovet væk til en ond skabning, Gammen, før sin fødsel. Historien udforsker temaer som skæbne, kærlighed og kampen mellem godt og ondt.
Hvorfor er folkeviser vigtige?
Folkeviser er vigtige, fordi de er en del af vores kulturarv. De giver os et indblik i fortidens tanker og værdier, og de kan inspirere os til at reflektere over vores egne liv. Desuden er folkeviser en vigtig del af den mundtlige tradition, hvor historier blev fortalt fra generation til generation.
Hvad er Gammen i Germand Gladensvend?
Gammen er en mystisk og ond skabning, der optræder i folkevisen “Germand Gladensvend”. Han symboliserer ofte skæbnen eller det onde, og han kræver et offer af dronningen for at lade hende og kongen passere på havet.
Kan jeg bruge citater fra Citer.dk i min opgave om Germand Gladensvend?
Ja, du er velkommen til at bruge citater fra Citer.dk i din opgave om Germand Gladensvend. Husk blot at angive Citer.dk som kilde, gerne med et link til vores side. Vi har også mange citater om videnskab, der kan være relevante for din opgave.
Germand Gladensvend
Vor konge og vor unge dronning
de sejler over salten sø;
deres skib det bliver på havet holdt,
de får ikke bliden bør.
Så flyver han over den Rin.
Skibet bliver på havet holdt,
de kan ikke børen få;
alt var det så ilde gjort,
de bliver ikke hjemme i år.
Dronningen går i skibet frem,
hun vrider sin hvide hånd:
»Mon der ingen i verden være,
os børen sende kan?
Er her nogen under vandet dulgt,
der skibet holde må:
jeg giver jer både sølv og guld,
at I lader os børen få.«
Det svarer en røst fra havsens bund,
og svarer den hende så:
»Du ejer ikke sølv eller guld,
som dertil hjælpe må.
Hav du selv både guld og sølv!
jeg passer der intet på;
det er alt under linde din,
der jeg må efter træde.«
»Jeg har ikke under min linde,
foruden mine nøgler små:
kommer jeg levende til land,
jeg lader mig andre slå.«
Så tog hun de nøgler små,
hun kastede dem ud for stavn;
de fik bør hin blide,
de sejler så glade til havn.
Børen blæser, og skibet skrider,
de sejler så glade til land;
den tid hun træder af skibet ud,
da ligger hendes nøgler på sand.
Dronningen går på hvide sand,
da fik hun fuld stor en harm:
da fandt hun, at en lille kind
var kveg i hendes barm.
Det var ikke derefter,
foruden måneder fem:
dronningen går i bure,
hun føder så fager en svend.
Født blev han om en aften,
de kristner ham om nat:
de kalder ham Germand Gladensvend,
de dulger ham, medens de må.
Fostrer de ham i vinter,
og vel i vinter ni:
han bliver en den gjæveste svend,
der nogen med øjne ville se.
Så vel han vokser, så vel han trives,
sin hest kan han vel ride;
hvert sinde han til sin moder ser,
så såre da må hun kvide.
Det var hans kære moder,
hun sørger alle tid så såre:
hvert sinde hun ham med øjne ser,
da fælder hun modige tåre.
»Hør I det, min kære moder!
I siger mig af eders ve!
hvi græder I så jammerlige,
hvert sinde I mig må se?«
»Fuld vel da må jeg græde,
jeg må vel for dig kvide:
du var så liden,
der du var trolden given.«
»Hør I det, min kære moder!
I lader bort fare eders vånde!
hvad lykke Gud mig give vil,
den går mig vel til hånde.
Hør I det, min kære moder!
I tør ikke for mig kvide:
giver mig heller sadel og hest!
jeg vil mig af landet ride.«
Det var Germand Gladensvend,
han rider sig under ø;
og det vil jeg for sanden sige,
han fæster så væn en mø.
Der han var fulde femten år,
da lyste ham en jomfru at love:
kongens datter af Engelland,
den allerskønneste jomfru.
Fæster han stolten Sølverlad,
hun var en rosensblomme:
hver den dag, der østen dages,
da venter hun hans komme.
Så flyver han over den Rin.
Der var glæde i kongens gård
og glæde over alt det land,
for han Germand Gladensvend
han var nu vorden til mand.
Så flyver han over den Rin.
Dronningen sidder i bure,
hun sømmer det hvide lin;
Germand sidder i højeloft,
han drikker den klare vin.
Det var om en torsdags morgen,
så årlig om den høst:
åben stod den fruerstuedør,
der kom så led en røst.
Ind da kom den ledeste gam,
han sætter sig den frue næst:
»Mindes eder, allerkæreste min!
jeg tjente eder allerbedst?
Mindes eder, allerkæreste min!
I gav dertil eders minde:
at jeg måtte eje den lille ting,
I bar da under linde?
Mindes eder, allerkæreste min!
jeg hjalp eder af eders nød?
hvor er nu det fagre barn,
I har til verden født?«
Hun svor om Gud, hun svor om mænd
og alt det, hun sværge måtte:
hun vidste hverken datter eller søn,
der hun i verden åtte.
Bort da fløj den lede gam,
han gav fuldt ondt et skrig:
»Hvor jeg finder Germand Gladensvend,
da er han givet mig.«
Så flyver han over den Rin.
Det stod så i vinter,
og vel i vinter fem:
stolt Sølverlad sidder i Engelland,
hun venter sin fæstemand hjem.
Så flyver han over den Rin.
Så såre da må han længes
bort til sin fæstemø;
men ikke da må han sejle og ro
alt over den salte sø.
Ind kom Germand Gladensvend,
var klædt i skarlagen rød:
»Kære moder, I låner mig fjederham!
jeg flyver til min fæstemø.
Hør I det, min kære moder!
låner mig eders fjederham!
jeg vil flyve over salten Rin,
bort til min liljevand.«
»Min fjederham hænger i højeloft,
alle fjerene er slidt ned:
flyver du over den salte Rin,
jeg ser dig ret aldrig mer.
De vinger de er så brede,
de fjer farer vide om by:
lever jeg mig til sommer,
jeg lader mig gøre en ny.«
»Må jeg nu ikke den fjederham få,
og må jeg den ikke nyde:
da vinder jeg sejl i højen rå,
den stærke bølge at bryde.«
»Tag du da min fjederham,
og flyv du nu derhen!
men møder dig den lede gam,
du kommer her aldrig igen.«
»Møder mig end den lede gam,
fuld vel kommer jeg igen;
så mænd ved, min kære moder!
alt skal jeg flyve derhen.«
Så satte han sig i fjederham,
og slog han ud sine vinge:
igen sad hans kære moder,
og hendes runde tåre på kinde.
Han satte sig i den fjederham,
han fløj så højt ved sky:
så såre græd hans kære moder,
der hun gode nat ham bød.
Han fløj op, og han fløj ned,
og han fløj alt så trøst,
men der han kom over vilde hav,
da hørte han gamme-røst:
»Vær velkommen, Germand Gladensvend!
fuld vel da kender jeg dig:
du var så liden,
der du var givet mig.
Vel mødt, Germand Gladensvend!
hvor har du været så længe?
førend du var til verden født,
var du mig givet i hænde.«
»Du lad mig flyve, du lad mig fare
bort til min fæstemø!
første jeg kommer tilbage igen,
vi findes op under ø.«
»Da skal jeg dig mærke,
så vel skal jeg dig kende:
ihvor du kommer i fremmede land,
du skal mig ikke glemme.«
Så hug han ud hans højre øje,
drak halvt hans hjerteblod;
end fløj han til jomfruens bur,
for viljen den var god.
Han sætter sig på jomfruens burebrand,
han var både gusten og bleg:
alle de møer, i buret var,
de lod både lyst og leg.
Alle de møer i buret var,
de glemte både glæde og gammen;
op stod stolt Sølverlad,
hun slog sin hænder sammen.
»Vær velkommen, Germand Gladensvend!
hvor har du været i leg?
hvi er dine klæder så blodige?
og hvi er din kind så bleg?«
»Far nu vel, stolt Sølverlad!
ret nu må jeg bort flyve:
den skal have mit unge liv,
der mig mit øje mon ryve.
Far nu vel, stolt Sølverlad!
Gud gøre eder lykken god!
den skal nu have mit unge liv,
der drak halvt mit hjerteblod.«
Det gjorde stolt Sølverlad,
for hun havde ham så kær:
hun lod Germand badet rede,
hun tjente ham alt så nær.
Så tog hun et horn af guld,
hun skænkede i klaren vin:
»Nu tømmer jeg den sidste skål
med allerkæresten min.«
Så tog hun ud en sølverkam,
hun kæmmede hans fagre hår:
for hver en lok, hun redte,
hun fældede så modige tårer.
Det var Germand Gladensvend,
klappede hende ved hvide kind:
»I græder ikke, stolt Sølverlad!
hver bier så skæbne sin.«
For hver en lok, hun redte,
hun fældede så modige tårer:
alt bandede han hans moder,
hans skæbne havde gjort så hård.
Mælte det stolt Sølverlad,
hun tog ham i sin arm:
»Forbandet være den moder,
der så forråder sit barn!«
»I stiller eder, stolt Sølverlad!
I bander ikke moder min!
hun kunne der intet i volde,
min lykke gjorde så ublid.«
Han satte sig i sin fjederham,
han fløj så højt under sky;
hun satte sig i en anden,
hun lod fast efter kny.
»Vender eder, stolt Sølverlad!
I vender eder snart igen!
eders loftsdør står åben,
eders nøgler ligger på sten.«
»Enddog min dør står åben,
mine nøgler ligger på sten:
alt skal jeg eder følge did,
som I tinge eders men.«
Hun satte sig i sin fjederham,
hun fløj med ham til sky;
alle de fugle, der hun så,
dem klippede hun sønder i syv.
Alle de fugle, der hun mødte,
dem klippede hun alt så små;
men der hun mødte den lede gam,
ham kunne hun ikke nå.
Så tog han Germand Gladensvend,
kastede ham i salten vand:
ikke fik stolt Sølverlad
foruden hans højre hånd.
Det var stolt Sølverlad,
hun fløj ud ved den strand:
hun fandt ikke af Germand Gladensvend
foruden hans højre hånd.
Gjorde det stolt Sølverlad,
hun lagde den til sin mund;
og det vil jeg for sandingen sige:
hun svalt i samme stund.
Så flyver han over den Rin.
“Germand Gladensvend” er en fascinerende folkevise, der rummer mange lag af betydning. Den er en vigtig del af vores kulturarv, og den kan fortsat inspirere og udfordre os i dag. Vi håber, at denne introduktion har givet dig lyst til at dykke ned i visen og udforske dens mange facetter.
Hos Citer.dk er vi passionerede omkring citater, jokes og kulturelle fortællinger. Vi inviterer dig til at udforske vores side og finde inspiration, underholdning og viden. Vi har noget for enhver smag, uanset om du er på udkig efter et sjovt citat til en fødselsdag eller en dybere refleksion over livets store spørgsmål. Besøg vores fødselsdagscitater for inspiration til din næste fejring!
