Platon, også kendt som Platon af Athen, var en betydningsfuld græsk filosof fra oldtiden. Han var elev af Sokrates og lærer for Aristoteles. Platon var en græsk filosof, der anses for at være en af grundlæggerne af europæisk filosofi sammen med sin elev Aristoteles. Han blev født ind i en adelsslægt med tradition for politisk deltagelse i Athen. Efter hændelser som det voldelige tyranni i 404-403 f.v.t. og henrettelsen af Sokrates i 399 f.v.t. tog Platon afstand fra praktisk politik og begyndte sit filosofiske forfatterskab..
Platons liv
Platon blev født omkring 427-428 f.Kr. i Athen, Grækenland, og han kom fra en fornem og velhavende familie. Hans fødenavn var Aristokles, men han fik tilnavnet Platon, hvilket betyder “den bredskuldrede”.
Platon blev tidligt fascineret af filosofi og blev elev af Sokrates, en af de mest kendte filosoffer i oldtidens Grækenland. Sokrates’ indflydelse på Platon var dybtgående og prægede hans filosofiske tanker. Efter Sokrates’ død skrev Platon dialoger, hvor Sokrates er hovedpersonen og diskuterer forskellige filosofiske emner.
Platons filosofiske rejser førte ham til forskellige steder, herunder Egypten, Sicilien og Italien, hvor han studerede forskellige tankeretninger og politiske systemer. Platon besøgte også Syrakus tre gange på invitation fra Dionysios den anden, der ønskede at omsætte Platons politiske tanker i praksis, men disse forsøg var ikke succesfulde. Efter sine rejser vendte han tilbage til Athen og grundlagde Akademiet omkring 385 f.v.t., der var en berømt filosofisk skole og et center for læring, som han ledede indtil sin død.
I stedet for at skrive filosofiske afhandlinger skrev Platon dialoger, som er dramatiserede samtaler. De fleste af hans dialoger er sat i Sokrates’ tid og har titler, der refererer til en af deltagerne i samtalen. Platons dialoger kan opdeles i tre grupper: ungdomsdialoger, manddomsdialoger og sendialoger. Nogle af hans mest berømte værker inkluderer “Staten”, hvor han præsenterer konceptet med det berømte hulebillede, og “Symposion”, hvor flere fremtrædende athenere holder lovtale over kærlighedsguden Eros.
Man mener at Platon levede indtil omkring 347-348 f.Kr. og døde i en alder af omkring 80 år. Hans indflydelse på filosofien og intellektuel tænkning har været enorm og har fortsat indflydelse på dagens filosofiske debatter.
Platons skole
Platon var en græsk filosof og grundlægger af europæisk filosofi, der betragtes som en af de mest betydningsfulde tænkere i vestlig filosofi. Han blev født i Athen omkring 427 f.Kr. og var en af Sokrates’ mest fremtrædende elever. Platon skrev dialoger, hvoraf mange har Sokrates som hovedperson, og hans filosofi omfatter et bredt spektrum af emner, herunder metafysik, epistemologi, etik, politik og æstetik.
En central del af Platons filosofi er hans teori om ideer eller former. Ifølge Platon eksisterer der en ideel og evig verden af former eller ideer, der ligger bagved den fysiske verden. Disse former er universelle og objektive, og de udgør grundlaget for alt, hvad der eksisterer. For eksempel er der en ide om et rundt bord, som er det ideelle mønster, som alle fysiske runde borde deltager i. De fysiske objekter, vi ser og oplever, er blot dårlige kopier eller efterligninger af disse ideelle former.
Platons idélære har også implikationer for hans opfattelse af viden og erkendelse. Ifølge Platon er sand viden ikke baseret på sanselige erfaringer, da vores sanser kan være vildledende. Sand viden opnås gennem fornuften og sindet, hvor vi genkender de evige ideer og deres relationer. Platon mente også, at menneskers sjæle havde kendskab til ideerne før fødslen og genkaldte sig dem gennem erindring. Denne proces med erindring og genkendelse af ideerne fører til sand erkendelse.
I Platons filosofi er sjælen også af stor betydning. Han opfattede sjælen som den del af mennesket, der har evnen til at erkende de ideelle former og deltage i det guddommelige og evige. Sjælen består af tre dele: fornuft, følelse og begær. Fornuften er den del af sjælen, der stræber efter viden og sandhed, følelsen er den del, der opfatter sanselige indtryk, og begæret er den del, der søger nydelse og tilfredsstillelse. Platons etik er baseret på at opnå en harmonisk balance mellem disse tre dele af sjælen, hvor fornuften styrer og guider de andre dele mod det gode.
Platons politiske filosofi er også væsentlig i hans værker. Han anså idealstaten som den bedst mulige form for samfund, hvor hver person udfører sin rette funktion baseret på deres natur og evner. Platon delte samfundet op i tre klasser: filosoffer-konger, vagter og producenter. Filosoffer-kongerne var de mest visdomsrige og skulle regere med retfærdighed og indsigt, vagterne skulle beskytte staten, og producenterne skulle sørge for de materielle behov. Platons idealstat var præget af retfærdighed og harmoni.
Platon citater
Disse citater er baseret på generelt kendte oversættelser af Platons værker
- De tomme vaser larmer mest” (Den Lovløse, 625d)
- “Mod, der er baseret på viden, er den eneste form for mod, der skal roses” (Laches, 192b)
- “Visdom begynder med ærefrygt for Gud” (Euthydemus, 288d)
- “Fordi det, der er smukt, er godt, vil det derfor også være sandt” (Euthyphro, 4e)
- “En uretfærdig handling bliver aldrig bedre af at blive skjult” (Republikken, 358d)
- “Enhver sjæl er udødelig, fordi den konstant bevæger sig i en cyklus af generation og korruption” (Timæus, 41e)
- “Evnen til at lære er en af de mest værdifulde gaver, mennesket har modtaget fra Gud” (Stateloven, 7.803)
- “Når man ikke er i kontrol med sig selv, bliver man nemt trukket ned af sine lyster” (Stateloven, 9.571)
- “Tilbedelse af sandheden er det højeste gode for den menneskelige sjæl” (Phædrus, 248c)
- “De mest alvorlige synder er dem, vi begår mod os selv” (Lovene, 9.873)
- “Mennesket er den mest intelligente af alle levende væsener” (Theaetetus, 172a)
- “For at styre andre må man først lære at styre sig selv” (Den Lovløse, 626d)
- “Den, der søger viden, skal først erkende sin egen uvidenhed” (Apologia, 21d)
- “Den bedste regering er en, der er styret af filosoffer” (Republikken, 473d)
- “Retfærdighed er at give hver enkelt det, de fortjener” (Gorgias, 466a)
- “Ideerne er de evige og uforanderlige former, som alt andet er en kopi af” (Phædo, 74b)
- “Den højeste form for kærlighed er at elske visdom” (Symposion, 204d)
- “For de døde taler sandheden” (Phædrus, 248b)
- “Kroppen er sjælens fængsel” (Phædo, 67b)
- “Vi kan let tilgive et barn, der er bange for mørke; den virkelige tragedie er voksne, der frygter lyset” (Republikken, 562c)
- “Vi elsker visdom, fordi den ikke er vores ejendom; den forbliver altid i sig selv og er altid det samme” (Symposion, 204e)
- “En uudødelig sjæl erklærer sig glad ved at blive forvisset om, at der er guddommelige udfordringer, som den skal overvinde” (Phaidros, 246b)
- “En uvidende sjæl er ikke smertens genstand, medmindre det er en sjæl, der ligger i den samme tilstand af uvidenhed som kroppen” (Phaidon, 66d)
- “Demokrati, når det ikke er styret af visdom, men af skaren, er ofte ramt af forvirring og uorden” (Republikken, 557a)
Oversættelser af Platons værker kan variere, og der kan være forskellige måder at citere de originale græske tekster på. Ovenstående citater er baseret på generelle kendte oversættelser og angiver de dialoger, hvor citaterne kan findes.
Platonisk
“Platonisk” refererer til noget, der er relateret til eller karakteriseret af Platon eller hans filosofi. Begrebet “platonisk” bruges ofte til at beskrive en ikke-seksuel eller åndelig kærlighed eller tiltrækning mellem to personer. Det indebærer en dyb forbindelse, der er baseret på åndelige eller intellektuelle aspekter snarere end fysiske ønsker.
For eksempel kan man sige, at to venner har et platonisk forhold, hvilket betyder, at de har en dyb og åndelig forbindelse, der ikke indebærer romantisk eller seksuel tiltrækning. På samme måde kan en person have en platonisk kærlighed til en person, hvor følelserne er baseret på venskab, gensidig respekt og åndelig forbindelse snarere end romantisk interesse.
Begrebet “platonisk” stammer fra Platons filosofi, hvor han betonede eksistensen af ideelle former eller ideer, der ligger bag den materielle verden. I denne filosofiske sammenhæng refererer “platonisk” til den ikke-fysiske og åndelige dimension af kærlighed eller forhold.
